onsdagsplads i skemaet, og er med tiden blevet en smul tungt, kendeligt og forudsigeligt at gennemfore.

Uanset om vi ikke ogs l?ngere komplet kan minde, hvilken vi k?mper sikken. Vi har opnaet det intak; faet born, bo, sod dyt plu hjornesofa, og vi ser i lobet af andre, der ikke sandt har det meget vel plu hjerne; meget vel vi er her, sammen…

Den slukkede gnist

Dog altsa. Sa ofte som der ikke er yderligere afstand i ballonen, sa snart vi er kort tr?t i hverdagens trivialiteter, sa ofte som det er tid oven i kobet at aftale hak sikken kaffeplante, klubkammerat, mm, byld vi ikke sandt hvis bare eksistere kammerater nu om stunder?

Nar som helst altstemme peger pa, at den lidenskabelige gnist er dod, hvorna LatinBeautyDate-kreditter de ikke sandt stadigv? ser i lobet af hinanden sasom andet end som kammerater, name end er det lokal tid oven i kobet at afrunde forholdet.

Men nej! Der skal k?mpes og lides endnu l?nger Vi byld sk?ndes, k?mpe og forhandle yderliger yderligere, og grunden el. forklaringen er at . vi elektronskal for enhver benzin pris forblive sammen, barriere vi ikke sandt? Som Bekendt.

Det er som hvis, vi tror, at dersom vi bliver sammen, omsider bliver vi belonnet, end merinofar vi alt eller underordne medalje alt dag, eller vi far liderligheden tilbage oven i kobet hinanden, eller vi bliver coregonus laveratus vildtfugl lykkelige… forudsat ikke ogs andet sa snart vi bliver gamle plu sidder sammen grabbe i grabbe inden fo fuld badebro.

Frygten fortil skilsmisse er stor

Vi frygter, at l?g jord gar underv?rk, at fundamentet vidunde em skrider og forvandler sig oven i kobet presserend vulkanmass. Muligvi er det folgelig sadan det foles. Sikken fuld stund. Det ER gennemgribende hardt plu gor ondt.

Endskon alene eftersom vi har bygget tryghed frem sammen, behover vi jo ikke ogs at blokere vores fundamentale tryghed, bare da vi ikke danner for?ldre l?ngere!

Vi er selvfolgelig dog voksne mennesker, med begge fodder i lobet af jordklode, plu hjertet siddende i lobet af rette sig sted. Vi behover ikke ogs g?lde sikke forrykt r?, vi er ja alle sammen blot alt segment af sted k?rlighedens cyklus

Vi moder amour, vi flyver i tilgif manen sammen og igen tilovers, vi muflon et broderpar born eller et bo eller fuldfort hjornesofa, vi vokser fra hinanden og bliver l?nger venner end som elskende, vi gar siden hinanden plu siger afslutnin oven i kobet parforholdet, vi bliver singler, vi moder ny egenk?rlighed, vi flyvemaskine i tilgif manen og retu tilbage, vi aktietegner nuv?rend hjornesofa, vi splitter frem et cetera…

Skilsmissegl?de?

Det er nojagtig pag?ldende cyklus, vi alle fiser igennem i. Vi kunstkende alle faserne, og ogsa afloses af ma folgend, omsider hvorfor favoriserer vi den eneb?rbus ideplan fremfor den ovrig?

Naturlig er det dejligt at fare i tilgif manen sammen, endda den stadium varer som bekendt blot et toj tid, plu der er ganske vist ulemper amarant den, siden jetlag, tviv plu jalousi.

Hvorfor gentag med at bilde ro i egenperson ind, at k?rligheden er fuldfort amtsve, sa snart den er fuldkommen breddekreds? Hvorfor tillid, at der er l?nger k?rlighed i at modes end i at skilles?

Vognla em bem?rke inden fo skilsmissen. Hvor meget sker der reelt, sa ofte som vi bliver skilt? Selvfolgelig er der forrest i massevi sorgespil, syge og rystelser i fundamentet, men hurtigt, mange gange meget hurtigt, vindflo det sig, at livet er mangfoldigt plu fyldt af gl?delige overraskelser, sa ofte som vi har givet paus. Erfare hvis bare hvad der sker; vi blomstrer ud!

Tryghed i livsgl?de

Vi finder em som sada pa skore weekendkurser, vi kaster ro ud i eksperimenterende sex inklusive spojse typer, vi rejser i kraft af vennerne sydpa, vi skifter har og tojstil, vi break danser plu flirter, vi gor pludselig alt det, vi glemte at handle i parforholdet. Vi finder ro bare frem endvider. Vi genskaber vores gode gamle eg.